Vores klasse - Læs let
VORES KLASSE er en ny serie letlæsningsbøger til indskolingen. Serien tager udgangspunkt i en almindelig skoleklasse med forskellige børn. Hver bog behandler et tema eller et dilemma, som gør bøgerne velegnede til samtale og diskussion - både i klassen og hjemme. Klik videre her og se mere om de 6 bøger i serien VORES KLASSE.
Køb alle seks titler til særpris 360 kr. ekskl. moms (normalpris 523,20 kr.).
Bestil på info@dpf.dk eller tlf. 4546 0050.
VORES KLASSE er en ny serie letlæsningsbøger til indskolingen. Hver bog behandler et tema eller et dilemma, som gør bøgerne velegnede til samtale og diskussion - både i klassen og hjemme.
Serien tager udgangspunkt i en almindelig skoleklasse med forskellige børn. De har hver sin hverdag, og vi følger dem i og udenfor klassen og i deres venskaber på kryds og tværs i en genkendelig hverdag.
Bøgerne har hver et omdrejningspunkt, som gør dem velegnede til samtale og diskussion - både i klassen og hjemme. Her kan børnene se, hvad der fylder i andre børns liv, og de kan sætte sig i andres sted.
Eleverne kan læse bøgerne i klassen, hvor læreren taler med eleverne om opgaverne. Hvis eleverne befinder sig i slutningen af indskolingen, kan de læse de seks forskellige bøger i grupper og på den måde arbejde med de forskellige temaer.
Serien består af seks titler:
Alma om løfter og skuffelse
Fru Fine Fornem om hævn
Klamme Kurt om at overtræde grænser og om at sige fra
På jagt om livet, døden og fødekæden
Mormor for evigt om at miste og savne
Wahid og Aske om venskaber.
De er alle illustreret af Pauline Drasbæk, og er med lixtal 5.
32 sider, pris pr. stk.: 89,20 kr. ekskl.moms / 109 kr. inkl. moms.
Få overblik over hele serien her.
Gratis læseopgaver
Læseforståelsesopgaverne er udarbejdet som støtte til eleverne, så de får arbejdet med det svære indhold, både i tema og tekst. Opgaverne er delt op i før, under og efter læsning og stilladserer elevernes læseforståelse. Læseopgaverne kan frit downloades og kopieres.
Anmeldercitat
I letlæsningsform får børn i indskolingen her indhold med tyngde. Det er svære og meget relevante temaer, som behandles. […] Klar anbefaling!
- DBC Lektørudtalelse