EVALD Lærervejledning
Prøve/evaluering

EVALD Lærervejledning

Evaluering af Læseforståelse og Delfærdigheder

2020, 96 sider

350,00 kr. u/moms
437,50 kr. m/moms

EVALD afdækker elevernes forståelse af fag- og skønlitterære tekster og deres forudsætninger for god læseforståelse. I vejledningen gives eksempler på, hvordan prøveresultaterne kan danne grundlag for tilrettelæggelse af tiltag på individuelt niveau og på klasseniveau.

Kontakt forlaget eller se evald.dpf.dk

NYT PRØVEMATERIALE TIL MELLEMTRINNET 

Se priser og bestil på evald.dpf.dk. Her kan du også bestille demoadgang.

Kontakt forfatterne, hvis du er interesseret i kursus i EVALD. Dorthe Klint Petersen: dortheklintpetersen@gmail.com eller Louise Rønberg: lour@kp.dk.

I lærervejledningen gives eksempler på, hvordan prøveresultaterne kan danne grundlag for tilrettelæggelse af tiltag på individuelt niveau og på klasseniveau.

EVALD afdækker elevernes læseforståelse af fag- og skønlitterære tekster. For at kunne tilrettelægge undervisning i læseforståelse er det ikke tilstrækkeligt at kende elevernes resultat på en læseforståelsesprøve. Man må et spadestik dybere, og det kommer man med EVALD, der også afdækker de delfærdigheder, som en række forskningsundersøgelser har vist er centrale for udvikling af god læseforståelse. Derfor består EVALD ud over læseforståelsesdelen af fire delprøver, der afdækker afkodning, ordkendskab (bredde og dybde) og teksttypekendskab.

Læseforståelsesprøverne tager udgangspunkt i autentiske fagtekster og skønlitterære tekster, som elever på de pågældende klassetrin læser i dansk og de øvrige fag. Spørgsmålene til teksterne afdækker læseforståelse på forskellige niveauer. Både tekster og spørgsmål ligner dem, der anvendes i internationale læseundersøgelser som PISA og PIRLS.

Resultatet af læseforståelsesprøverne og de enkelte delprøver giver læreren indsigt i, hvilke områder undervisningen i læseforståelse bør fokusere på. Prøverne kan både bruges i starten og i slutningen af skoleåret og kan hermed både fungere som platform for tilrettelæggelse af et tiltag og som evalueringsredskab efter en særlig indsats.

Mere end 4.000 elever fordelt på skoler landet over har afprøvet EVALD og deltaget i normindsamlingen.

Selve prøven EVALD er 100 % digital og kan gennemføres i en dobbeltlektion. Se priser på evald.dpf.dk.


EVALD er primært målrettet 4.-5. klassetrin, men flere af delprøverne kan anvendes fra 3. til 6. klassetrin.

Om forfatterne:

Dorthe Klint Petersen er audiologopæd med ph.d. i læsning. Hun har været tilknyttet en lang række forskningsprojekter om læseforståelse, læsevanskeligheder og vigtige sproglige forudsætninger. Dorthe er nu selvstændig læsekonsulent men har tidligere været ansat på Center for læseforskning, Københavns Universitet og senest på DPU, Aarhus Universitet. Desuden er Dorthe lærebogsforfatter og har lavet både analoge og digitale undervisningsmaterialer til indskoling og mellemtrin.

Louise Rønberg er audiologopæd og lektor ved Københavns Professionshøjskole, hvor hun er fagansvarlig for PD Læsevejledning og for uddannelsesretningen til Ordblindelærer i grundskolen. Louise har været tilknyttet flere forskningsprojekter i grundskolen om læseforståelse, herunder den internationale IEA-undersøgelse PIRLS.

Bilag Størrelse
EVALD - priser pr. marts 2020 (pdf) 145.02 KB

Indkøbskurv

Din kurv er tom.

Kommende udgivelser

,
Hjælper dig med at skabe orientering i samtalens terræn og finde vej, så samtalen fører til fælles forståelse og skaber grundlag for handling.
Udkommer Tirsdag 14. april 2020

,
Ny digital prøve til 5.-7. klasse. SK-prøven undersøger elevers skriftlige kompetencer ved brug af fritekstskrivning.
Udkommer

,
Er det skadeligt, når børn dagligt bruger timevis på at game? Hvordan håndterer man konflikter om skærmtid mellem børn og voksne?
Udkommer Onsdag 13. maj 2020

, ,
Hvad er mentalisering? Hvordan udvikles mentalisering og hvad sker der, når vores mentalisering svigter?
Udkommer Onsdag 13. maj 2020

Alle kommende udgivelser

Kommende arrangementer

Forlagets arrangementer

Øvrige arrangementer

Onsdag 22. april 2020 kl. 09:00 - Torsdag 23. april 2020 kl. 17:00

Alle øvrige arrangementer

Gode ideer er velkomne

Har du en idé til en bog? Et manus eller en synopsis? Mangler der en bestemt bog på markedet? Eller har du forslag til bøger, der bør oversættes til dansk? Så hører vi gerne fra dig - skriv til os på info@dpf.dk.

    Vi ser frem til at høre fra dig.