Bliv skilt - uden at gå i stykker
Bog E-bog

Bliv skilt - uden at gå i stykker

978-87-7158-752-4, 2019, 168 sider

978-87-7158-754-8 (ePub), 2019,

223,20 kr. u/moms
279,00 kr. m/moms
159,20 kr. u/moms
199,00 kr. m/moms

En skilsmisse er en stor livsomvæltning og halvdelen af alle skilsmisseforældre har svære konflikter, men der er både råd at hente og håb forude.

Anmeldercitat

"Virkelig velskrevet og letlæst bog om et svært emne. Forfatteren formår at komme ind på de svære ting i en skilsmisse på en konstruktiv måde med mange konkrete råd til læseren."
- Inger Nygaard Kaad, DBC lektør, nov. 2019

Fås også som E-BOG

Bliv skilt - uden at gå i stykker fås også som e-bog. Vælg E-bog i feltet TYPE oven for.

E-bogen er en ePub fil med digitalt vandmærke.

Halvdelen af alle, der bliver gift, bliver også skilt.

Så skilsmisse er både almindeligt og en stor livsomvæltning. Det er svært for de fleste, og knap hver anden skilsmisse ender i konflikt. Når konflikten raser, er det svært at samarbejde – især om børnene.

Halvdelen af alle skilsmisseforældre har svære konflikter, men der er både råd at hente og håb forude. I denne bog øser forfatteren Jan Kaa af sin viden og årelange erfaring som psykolog, børnesagkyndig og tidligere leder af Center for Familieudviklings skilsmisseafdeling. Bogen giver et overblik over alt det, der bliver påvirket af skilsmissen – og hvad man skal prøve at undgå, hvis man vil gøre det godt for sig selv og sine børn.

Det er vigtigt, at du som voksen drager omsorg for dig selv, så du kan være en god forælder for dine børn, og så du kan samarbejde med den anden forælder. Det er ikke altid let. Men bogens forfatter giver gode råd til, hvordan du klarer det – uden at gå i stykker. En vigtig pointe fra bogen er: Det behøver ikke at være perfekt, og børnene skal nok klare det. Du er en god nok forælder, når du tager forældrerollen på dig.

Kapiteloversigt:

  1. Acceptér dine følelser, og tag ansvar for dine handlinger
  2. Find et realistisk samarbejdsniveau
  3. Giv dig selv omsorg
  4. Skab dit nye liv
  5. Bliv gode nok forældre hver for sig
  6. Giv børnene, hvad de har brug for
  7. Hent støtte fra netværket
  8. Søg hjælp, når samarbejdet bliver svært
  9. Forbliv gode samarbejdspartnere
  10. Når der er andre forhold på spil

Om forfatteren

Jan Kaa Kristensen er psykolog og specialist i klinisk psykologi. Han har i mere end 10 år arbejdet med skilsmisseforældre og deres børn, både som praktiserende psykolog og som børnesagkyndig psykolog bl.a. i Statsforvaltningen. Han er tidligere leder af Center for Familieudviklings skilsmisseafdeling og for projekterne "Forældre sammen – hver for sig" og "Delebørn – hele børn". Endvidere underviser han fagpersoner, der arbejder med skilte familier. Han er også blevet udnævnt af social- og indenrigsministeren som medlem af det rådgivende udvalg for Familie. Læs mere på jankaa.dk.


 

Gid jeg havde haft denne bog, da jeg blev skilt.
-
skilsmissefar og testlæser af bogen

Indkøbskurv

Din kurv er tom.

Kommende udgivelser

, , , , , , , , , , , , , , ,
Tema: Dialogisk undervisning og pædagogisk praksis
Udkommer Mandag 16. december 2019

, , , , , , , , , , ,
Tema: Psykisk sygdom og socialkognitive vanskeligheder.
Udkommer Mandag 16. december 2019

,
Nyt digitalt prøvemateriale på vej. ST-prøven udkommer foråret 2020, men med mulighed for prøveadgang fra december 2019.
Udkommer

Alle kommende udgivelser

Kommende arrangementer

Forlagets arrangementer

Øvrige arrangementer

Alle øvrige arrangementer

Gode ideer er velkomne

Har du en idé til en bog? Et manus eller en synopsis? Mangler der en bestemt bog på markedet? Eller har du forslag til bøger, der bør oversættes til dansk? Så hører vi gerne fra dig - skriv til os på info@dpf.dk.

    Vi ser frem til at høre fra dig.