Befrielsen. De udviklingshæmmedes historie i Danmark
Bog E-bog

Befrielsen. De udviklingshæmmedes historie i Danmark

978-87-7158-667-1, 2020, 328 sider

978-87-7158-668-8, 2020,

320,00 kr. u/moms
400,00 kr. m/moms
224,00 kr. u/moms
280,00 kr. m/moms

BEFRIELSEN er den vigtige fortælling om, hvordan en stor gruppe danskere, som har være marginaliseret og lukket ude af samfundet i århundreder, i dag har fået den ligeværdige plads og betydning i samfundet, som alle danske borgere har ret til.

Fås også som E-bog

BEFRIELSEN fås også som e-bog. Vælg E-bog i feltet TYPE oven for.

E-bogen er en ePub fil med digitalt vandmærke.

Fra umyndig idiot til borger med rettigheder

De åndssvage blev de kaldt, den store gruppe af danskere, som for få årtier siden levede deres liv afsondret på store anstalter, der rummede op til tusind mennesker. De var afskåret fra deres familier, blev behandlet med tvang og havde ikke de samme rettigheder som andre borgere i samfundet.

I dag lever de fleste mennesker med udviklingshæmning mere eller mindre integreret i samfundet. De har ret til undervisning og vokser op hjemme hos deres forældre som andre børn. Som voksne bor de i egen bolig, har gerne et arbejde og lever deres liv med forskellig grad af støtte fra samfundet, så de kan klare de daglige udfordringer.

BEFRIELSEN er den vigtige historie om, hvordan vi et nået så langt. Det er fortællingen om befrielsen af en stor gruppe danskere, som har været marginaliseret og lukket ude af samfundet i århundreder – og som i dag har fået den ligeværdige plads og betydning i samfundet, som alle danske borgere har ret til.

Denne bog er fascinerende læsning. For første gang kan vi i en samlet fremstilling høre om, hvordan datidens såkaldt åndssvage blev betragtet og behandlet på de tidlige anstalter i 1800-tallet og frem til nutidens ordninger for udviklingshæmmede i kommunerne.

Selv om plejen – eller opbevaringen – af de åndssvage længe har været en af de store udgiftsposter i statsbudgettet, er der skrevet forbløffende lidt om de anbragte i bøger om Danmarkshistorien. Især udviklingen efter 1970’erne har hidtil været lukket land. Det er derfor en af bogens store fortjenester, at den har fokus på tiden efter udlægningen af særforsorgen i 1980 … Bogen kan på det varmeste anbefales.

- fra bogens forord af Jesper Vaczy Kragh, ph.d., forsker i medicin- og psykiatrihistorie.

Hovedvægten og det nye i Bjarne Hesselbæks bog er, at der specielt er fokuseret på perioden 1970 til 2019 – perioden efter udlægningen af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg i 1980. Det er et nybrud, og det gør han godt. (…) Styrken i bogen er den nøjagtige beskrivelse af de lovgivninger og strukturændringer, der sker i perioden, og hvad det betyder for mennesker med udviklingshandicap. (…) Det er der desværre ingen ”befrielse” i – frisættelsen er igen ændret til en form for indsættelse på andre menneskers betingelser! Det synes jeg også, Bjarne Hesselbæk dokumenterer så godt.

- Birgit Kirkebæk, Handicaphistorisk Tidsskrift 43

 

Om forfatteren:

Bjarne Hesselbæk er journalist og historiker. Har arbejdet som kommunikationsrådgiver og kampagnechef. Mangeårig kommunikationschef for Socialpædagogernes Landsforbund og forfatter til en række fagbøger.

Indkøbskurv

Din kurv er tom.

Kommende udgivelser

Hvilke mekanismer gør sig gældende, når mennesker skal samarbejde? Hvordan skaber man en god samarbejdskultur og hvad gør man, når samarbejdet kører skævt?
Udkommer Fredag 23. oktober 2020

, , , , , , , , ,
Volume 18 - nummer 3 - oktober 2020. Tidsskrift om DIALOG > UDVIKLING > LEDELSE > ORGANISATION.
Udkommer Onsdag 4. november 2020

,
Lærervejledning til SK - Skriftlige Kompetencer. SK er en digital prøve til 5.-7- klasse, som giver et nuanceret indblik i dine elevers skriftlige kompetencer
Udkommer Torsdag 5. november 2020

Hvad gør du, hvis du – eller en du kender – bliver krænket seksuelt? Hvordan forholder du dig som leder, når der finder seksuel chikane sted på arbejdspladsen?
Udkommer Fredag 11. december 2020

Alle kommende udgivelser

Kommende arrangementer

Forlagets arrangementer

Øvrige arrangementer

Alle øvrige arrangementer

Gode ideer er velkomne

Har du en idé til en bog? Et manus eller en synopsis? Mangler der en bestemt bog på markedet? Eller har du forslag til bøger, der bør oversættes til dansk? Så hører vi gerne fra dig - skriv til os på info@dpf.dk.

    Vi ser frem til at høre fra dig.