Birgit Trembacz

Birgit Trembacz

Om forfatteren

Birgit Trembacz var cand.psych. og familieterapeut med egen praksis. Hun var specialist og supervisor i psykoterapi og uddannede blandt andet familieterapeuter og børne- og ungegruppeterapeuter såvel i Danmark, som i Grønland.

Birgit Trembacz arbejdede i mere end 20 år inden for alkoholbehandlingsområdet. Hun var blandt de første inden for det offentlige behandlingssystem, der satte fokus på familien, børnene og de unge, når der var et alkoholproblem. Hun udviklede i den forbindelse Diopollon-modellen, som bygger på en integreret systemisk referenceramme og inddrager hele familien i behandlingen.

Birgit Trembacz har endvidere været med til at udbrede viden om ændringsteorier og motiverende samtaleforløb for professionelle i sundheds- og socialsektoren. Hun har afholdt mange kurser for tværfaglige grupper i forbindelse med Sundhedsstyrelsens nationale projekt „Børn i familier med alkoholproblemer“. Hun har igennem årene vekslet mellem klinisk arbejde, forskning, kursusvirksomhed samt uddannelse og supervision af tværfaglige behandlere, psykologer, praktiserende læger mv.

Birgit Trembacz døde i 2020.

Bliv forfatter

Har du en idé til en bog, eller mangler der en bestemt bog på markedet, så kontakt os gerne.