Forside|Bøger|Organisation, ledelse og kommunikation|Træneren som coach

Træneren som coach

En praktisk guide til coaching i sport


Af Jakob Hansen, Kristoffer Henriksen

Pris: kr. 248,00 m/moms   kr. 198,40 u/moms
Sider: 187
Udgave: 1
ISBN: 978-87-7706-634-4
Udgivet: 2009



Se bogen i ONLINE GENNEMSYN.

Træneren som coach er en lettilgængelig og praktisk anvendelig håndbog for træneren på alle niveauer, der gerne vil lære - eller blive bedre til - at bruge coaching i det daglige arbejde.

Alle trænere, der har mod på at inddrage deres udøvere og selv har lyst til at udvikle sig, kan lære at coache. Coaching er ikke forbeholdt eliten.

Med udgangspunkt i systemteori og den anerkendende tilgang beskriver forfatterne, hvordan coaching kan tilpasses trænerrollen, samt hvornår træneren kan og ikke kan bruge coaching.

Træneren som coach fokuserer på coaching i fire "arenaer":
- den enkelte idrætsudøver på banen
- den enkelte idrætsudøver uden for banen
- teamet på banen
- teamet uden for banen

Bogen gennemgår forskellige spørgsmålstyper i de fire arenaer og giver indsigt i, hvilke spørgsmål der virker hvornår. For hver model er der eksempler på konkrete spørgsmål og uddrag af dialoger mellem træner og udøver, som de kan udfolde sig i praksis.

"Vi har savnet en god bog om coaching henvendt til trænere; en bog som trænerne kan forstå og bruge, og som samtidig bygger på et solidt fagligt grundlag. Så vi er glade for at denne bog er kommet".
               Christian Steffensen - konsulent i Dansk Sejlsportsunion

"Træneren som coach er en fantastisk kilde til inspiration for min daglige trænergerning. Den er god og præcis og indeholder konkrete modeller for, hvordan du som træner kan coache systematisk og effektivt".
               Lars Høgh - forfatter og tidligere landsholdsmålmand 

Træneren som coach er udgivet i samarbejde med TEAM DANMARK og DANMARKS IDRÆTS-FORBUND.

 

Der er ingen varer i kurven








Psykologi-direkte
Firmakonto
Se din konto
Dansk psykologisk Forlag · Kongevejen 155 · 2830 Virum · Tlf. +45 3538 1655 · Fax +45 3538 1665 · info@dpf.dk