Diversity Icebreaker er et HR-værktøj, der på en enkel, humoristisk og positiv måde sætter fokus på forskellighed i et team for at skabe refleksion og udvikling i teamet.
Værktøjets funktion er at lære medlemmer i et team at håndtere forskelligheder på en positiv og konstruktiv facon. Det består af 14 spørgsmål med 3 alternativer, dvs. 42 udsagn, som den enkelte testperson skal forholde sig til, og derpå give sig selv point i de forskellige kategorier.
Efterfølgende beregner deltagerne deres egen score, der munder ud i en opdeling i kategorierne Blå, Rød og Grøn.
- Rød: Social, harmonisk, fællesskab, hensynsfuld, tålmodig
- Grøn: Visionær, nye ideer, entusiastisk, ambitiøs, kreativ
- Blå: Logisk, struktureret, praktisk, planlægger, målrettet
Efter udfyldelsen af spørgeskemaet sættes deltagerne sammen i grupper og skal først beskrive, hvad der karakteriserer dem selv og deres farve. Derefter diskuteres, hvad der karakteriserer medlemmerne, som befinder sig i de to andre farvekategorier, og hvilke forskelligheder og lighedspunkter, der er. Formålet med denne gruppeøvelse er at skabe en fælles forståelse for, hvordan teammedlemmerne er afhængige af hinanden og på hvilke områder, de er forskellige.
Værktøjet giver ikke en færdig ”opskrift” på, hvordan de enkelte medlemmer er, eller hvordan de bør interagere. Det er i høj grad op til deltagerne selv at komme med input og løsninger.
Diversity Icebreaker er velegnet til brug i forbindelse med uddannelse og udvikling af team, til specifikke projekter, kommunikationsforbedring og forhandling. Den kan også bruges til seminarer eller kick-off kurser, hvor åbenhed, feedback og læring er centrale elementer.
Diversity Icebreaker giver indsigt i
- Personlighed – forskelle, styrker og svagheder
- Teamroller
- Kommunikation, udfordringer og muligheder
Udbytte
- Accept og forståelse af forskellighed
- Øget åbenhed, tillid og gensidig respekt
- Fokus på adfærd og kommunikation
- Øget effektivitet gennem optimal tilpasning af ansvar og opgaver
Konceptet er udviklet til brug i organisatoriske sammenhænge. Det er ikke en personlighedstest i den traditionelle forstand, men har de elementer, der kræves. Værktøjet er blevet normeret og valideret i Norge i 2004-2005.
Du kan finde mere information her på Diversity Icebreakers officielle hjemmeside. Human Factors i Norge er indehaver af rettighederne til konceptet, produkter og relevante varemærker. I Danmark er Dansk psykologisk Forlag eneforhandler af Diversity Icebreaker.
Man behøver ikke at være certificeret for at benytte Diversity Icebreaker, men man skal have dokumenteret erfaring med gennemførelse af seminarer og processer.
Et startsæt indeholder bogen 'How to manage Diversity Processes', 10 spørgeskemaer og 10 arbejdshæfter.
BEMÆRK: Har din konto ikke de nødvendige tilladelser til køb af disse
produkter, fjernes de ved kassen