PPT™ er en test til afdækning af, hvilken stil en given forælder eller et givent forældrepar anvender over for deres børn. Testen bygger på objektrelationsteorien og anvendes i udredningen af samspilsdynamikken i en familie. Den er derfor relevant i forbindelse med familieterapi, rådgivning og opsøgende og forebyggende arbejde med familier, ved vurdering af forældremyndigheds- og adoptionssager samt i arbejdet med plejefamilier.
Testmaterialet består af en samling illustrationer af almindelige, dagligdags situationer i en familie. For hver situation skal forældrene besvare spørgsmål i multiple-choice format. Testresultatet opgøres på de fire følgende dimensioner med hver deres to poler: Er forældrene primært aktive eller passive, har de deres opmærksomhed på barnet eller dem selv, er de følelsesorienterede eller logisk-analytiske, og regulerer de barnets adfærd situationsbestemt eller regelbestemt?
Testen er dansk og udviklet af den erfarne psykolog og familieterapeut Finn Westh. 831 personer har deltaget i afprøvningen og udvælgelsen af billedmaterialet. Derefter er selve testen afprøvet og revideret over tre gange, inddragende i alt 608 testpersoner. Den endelige justering er baseret på de 131, der deltog i den tredje afprøvning. Testen lever op til psykometriske standarder og er en teknisk nyskabelse inden for assessment i almindelighed og familie- og forældrevurdering i særdeleshed.
PPT må kun anvendes af psykologer.
Det har hidtil været et krav, at man skulle være certificeret for at anvende PPT™, men ved at læse den nye bog "I dialog med familien", får man et godt grundlag for at komme i gang og certificering er derfor ikke længere et krav, men et tilbud. "I dialog med familien" følger med en komplet PPT.
Læs om PPT™-kurserne på www.wewe.dk.
BEMÆRK: Har din konto ikke de nødvendige tilladelser til køb af disse
produkter, fjernes de ved kassen